Nedgang i forbruget uden at gå på kompromis med varmen i huset.

En familie fra Vildbjerg har skruet ned for radiatorerne uden at skulle gå på kompromis med varmen i huset.

Familien fra Vildbjerg er kunde hos Vildbjerg Elværk og har derfor adgang til online beregneren på www.husetsenergi.dk. Beregneren kommer med forslag til hvilke tiltag, familien kan udføre i sit hus for at nedsætte sit energiforbrug. Forslagene sendes til familien i en handlingsplan. Nogle af forslagene var isolering af hulmuren samt efterisolering på loftet. Disse to forslag har familien valgt at udføre efterfølgende.


HusetsEnergi har talt med manden i huset, og han var meget begejstret for den nye investering i hulmursisoleringen: ”Det hjælper ikke bare på varmen, men det er også lydisolerende”. Familien har efter kontakt med HusetsEnergi fået isoleret hulmuren med 75 mm. flamingo granulat og i samme omgang lagt 100 mm. glasuld på loftet.


Hele herligheden kostede familien ca. 10.000 kr., og familien nyder i dag stor glæde af implementeringerne. Manden i huset, en tidligere skolepedel, mener bestemt ikke, at der er behov for at fråse med varmen. Han skriver familiens energiforbrug op hver 14. dag og kan mærke en betydelig forskel i forbruget, efter isoleringen i hulmuren og på loftet er kommet til. ”Vi har det sidste års tid brugt 2.000 kWh mindre, end vi brugte året forinden, og så er det endda uden at skulle gå på kompromis med varmen i huset. Vi har skruet ned for alle radiatorer, og så er væggene også blevet mere tørre”. Huset havde før isoleringen i hulmuren ikke haft nogen hulmursisolering, og familien havde ind i mellem problemer med småfugtige vægge. ”Det er helt slut nu. Væggene er tørre, det kan vi både mærke på dem og gennem luften”.


Resultater

  • Besparelse på 2.000 kWh.