Opfølgning er en vigtig del af successen.

Et besøg af energirådgiver Ole Barslev resulterede i en konvertering og en energirenovering.

Knud Kristensen i Hurup fik efter et opkald fra HusetsEnergi i foråret 2014 besøg af energirådgiver Ole Barslev. Besøget resulterede i en energirenovering af boligen og en konvertering af familiens varmekilde.

Knud havde inden kontakten med HusetsEnergi et ældre oliefyr, der efterhånden trængte til en kærlig hånd. I samarbejde med Ole Barslev drøftede han mulighederne for konvertering til biobrændsel. Investeringen til biobrændsel virkede umiddelbart for omfattende for familien og de bestemte sig i stedet for at få installeret en luft/vand varmepumpe.

Denne investering er Knud overordentlig tilfreds med i dag: ”Det er nogle gode folk, jeg har haft fat i hele vejen igennem”. Efter mødet med Ole Barslev, overtog en anden rådgiver fra Thy-Mors Energi, som fulgte op på valget af konvertering samt implementering af valgte varmekilde”.

Knud siger om Thy-Mors Energi og opfølgningen på hans tiltag, at det har været overordentligt tilfredsstillende, som han selv udtrykker det: ”Det er ikke ligesom, når man har købt en brugt bil. At sælgeren helst ikke vil se én igen. Der var rigtig god opfølgning, og man fik svar på alle de spørgsmål, man havde”.

Han påtænker muligvis på sigt at få installeret solceller på taget, og han er i den forbindelse ikke afvisende over for at kontakte Thy-Mors Energi igen. Knud fortæller, at han oplever den service, som Thy Mors Energi i samarbejde med HusetsEnergi tilbyder, som et godt tiltag, og han mener selv, at behandlingen hele forløbet igennem har været god: ”Jeg tog imod tilbuddet om et møde, fordi det var gratis, men det var dét, der medførte til en konvertering i sidste ende. Det er jeg glad for i dag”.

Resultater

  • Investering i ny varmepumpe.