Online beregneren på HusetsEnergi satte gang i energioptimeringerne.

Flemming Dideriksen, Sjællandsgade i Grindsted, udfyldte online beregneren på HusetsEnergi og fandt frem til en del indsatsområder i huset, som var værd at kigge nærmere på.
”Vores hus er fra 1956, og til trods for jeg selv er tømrer, har vi ikke gjort noget ved det, siden vi flyttede ind. Derfor var det sjovt at se hvilke forslag, beregneren hos HusetsEnergi kom med. Jeg synes, beregneren er et nemt værktøj, og den kom med forslag om bl.a. efterisolering på loftet, udskiftning af vinduer og isolering af hulmuren”, fortæller Flemming.


Det var disse tre indsatsområder, Flemming bestemte sig for at gå i gang med. Da Flemming er tømrer, har han udført det meste af arbejdet selv. Det tog ham kun tre måneder, og arbejdet blev gjort i weekender og om aftenen efter Flemmings faste arbejde. Dog har han fået hjælp til at sprøjte papiruldisoleringen ind i hulmuren. ”Huset fik den helt store tur, det var faktisk kun væggene, der stod tilbage”, fortæller Flemming.


Flemming har fået lagt 100 mm ekstra rockwool på loftet, og glæder sig til at se den næste regning fra fjernvarmeselskabet ”Måske jeg skal prøve at have penge tilbage denne gang, det kunne da være skønt”, siger Flemming. 


Alle vinduer er udskiftet til vinduer med lavenergiglas, og Flemming forventer, at dette især vil kunne nedsætte varmeforbruget i huset.


Resultater

Efterisolering af loft, udskiftning af vinduer og isolering af hulmuren.