Forkert indstillet varmeanlæg var et dyrt bekendtskab.

Familien Bennike havde besøg af HusetsEnergi og fik sig en overraskelse – deres varmeanlæg var indstillet forkert, så deres udgift til varmen var alt for høj.

Hanne Bennike i Helsingør havde besøg af energiråd-giver Casper Sønnichsen fra HusetsEnergi, og Casper fandt under sin gennemgang af huset ud af, at afkølingen på fjernvarmeinstallationen var meget lav. Derfor sørgede han for kontakt til Forsyning Helsingør, som handlede hurtigt og sendte en tekniker ud til familien Bennike. Før besøget fra HusetsEnergi var afkølingen på varme-anlægget 7,24 grader, men efter en tekniker fra Forsyning Helsingør var ude for at justere på varmeanlægget, er afkølingen nu 43,36 grader.


En bedre afkøling resulterer i et mindre transportbidrag og hos familien Bennike betød det en årlig besparelse på 1.474 m3 vand, hvilket svarer til 8.107 kr. Alt dette uden nogen form for investering.


”Teknikeren kom og foretog tilretningen – det var meget nemt og enkelt for os. Og bestemt en rigtig god service fra Forsyning Helsingørs side”, fortæller Hanne.


”Jeg må sige, det hele vejen igennem har været en rigtig god oplevelse af have besøg af både Husets-Energi og Forsyning Helsingør. Efter den uopfordrede henvendelse fra HusetsEnergi blev der aftalt møde, og Casper, der var her, var meget behagelig og venlig. Efter mødet fik vi vores rapport, og uden vi gjorde noget, henvendte Forsyning Helsingør sig, og der kom en tekniker og ja, så var det faktisk ordnet”, fortæller Hanne.


Resultater

Årlig besparelse på 1.474m3 vand eller 8.100kr.